Jeg har programmeret audio i mange år, faktisk skræmmende mange år. Siden engang i 1984, hvor min ven Lars købte en ZX 81, og vi prøvede at få den til at regne overtonespektrum i Bach-koraler ud. Dengang i Basic, med en masse peek- og pokekoder, som gik direkte ind og læste hukommelse og registre.

Basic er fortid, og det samme er mange af de andre sprog, som jeg har brugt. De sidste mange år har jeg hovedsageligt brugt specialiserede programmeringssprog til audio, især Pure Data, CSound og nogle g ange SuperCollider. De har hver deres styrker og svagheder, og de er rigtigt gode til atvsupplere hinanden.

Mit vigtigste værktøj har været Pure Data, som er et grafisk programmeringssprog, dvs at man tegner bokse og forbinder dem med linier. Det er hurtigt og effektivt til mindre ting, men bliver ret hurtigt uoverskueligt, sammenlignet med et traditionelt tekstbaseret programmeringssprog. Så efterhånden bruger jeg mest Pure Data til at kontrollere de andre systemer: CSound kan i.ndlejres som objekt i Pure Data, mens SuperCollider kører parallelt og bliver styret af OSC fra Pure Data.

Det er mit live setup, og det som jeg bruger når jeg spiller eller i.mproviserer sammen med live musikere eller andre elektronikere.