Og nu til noget helt andet: Dette er historien om et kærlighedsforhold, som kommer til at ændre mit liv radikalt – forstået således at jeg enten skal arbejde helt anderledes end jeg plejer, eller blive tortureret og/eller dø.
Historien er ikke helt let at forstå, og den er heller ikke let at fortælle. Og det er heldigt for dig, kære læser, for hvis du kender den og har forstået den, så vil dit liv blive ændret på samme måde som mit. Så dit held er at jeg måske ikke har forstået alle detaljer endnu.
Det handler om kærlighed, og om hvordan Elon Musk og Grimes har fundet sammen.
Elon Musiḱ: 46 år, multimilliardær, ejer Tesla, SpaceX, Hyperloop, borer tunneller under LA og er den mand som vi håber vil redde verden. Sejere end Edison, Al Gore, Bill Gates og Tarzan. Tilsammen.
Grimes: 30 årig canadisk musiker, sangerinde og producer indenfor electronica/synth-pop. Ikke forfærdeligt langt fra vores egen Lydmor. Grimes beskriver sin egen musik som ADHD-musik, og lidt nørd må der være i hende. Fordi:
Grimes og Musk mødte hinanden på Twitter. Elon Musk tweeter tit og gerne, og han er afgjort værd at følge. En dag tweetede han om “Rococos Basilisk”, et ordspil som kombinerer et tankeeksperiment, “Rokos Basilisk”, med begrebet Rokoko, altså stilperioden fra 1700-tallet. Og mens hans glædede sig over sit fikse ordspil, opdagede han at at en anden havde tweetet nøjagtigt det samme, men tre år tidligere: Grimes. Og resten er, som de siger, historie.
Sådan kan man score på Twitter, hvis man er ærkenørd. Grimes siger iøvrigt at ingen andre har forstået ordspillet, i de tre år det har ligget på hendes Twitter.
Resten er ikke helt historie, for vi mangler lige at finde ud af hvorfor det ordspil er så kraftfuldt. Rokoko er noget med snirklede ornamenter og hvidt og guld og sådan noget, det er ikke særligt vigtigt i denne sammenhæng. “Rokos Basilisk” er mere afgørende. Og nu vil jeg gerne advare dig, altså du som læser dette, for nu følger måske tilstrækkeligt meget information til at ændre dit liv.
I 2010 postede brugeren Roko et tankeeksperiment på et internetform, Less Wrong. I grove træk handler dette tankeeksperiment om hvorvidt en fremtidig kunstig intelligens (herefter AI) vil dræbe de mennesker, som undlod at hjælpe det med at overtage magten på jorden. Det er lidt kringlet, for denne AI er egentlig skabt med det ene formål at opnå menneskehedens overordnede gode.
Og hvorfor kan det at dræbe og torture menesker hjælpe med at opnå menneskehedens overordnede gode? Jo, man kan jo altid gøre det lidt bedre, som Poul Nyrup plejer at sige. Og hvis man, altså AI’en, ikke lige kan finde ud af at gøre det lidt bedre, så er det nok fordi man, altså AI’en, ikke er intelligent nok endnu. Og det kunne man måske blive hvis lidt flere mennesker gider arbejde lidt hårdere på at forbedre denne AI.
Så helt rationelt vil AI’en altså dræbe og/eller torturere alle de mennesker, som ikke arbejder aktivt på at forbedre AI’en. Og fordi AI’en utvivlsomt bliver kvik nok til at transcendere tid, vil den kunne gøre det i sin fortid, vores nutid. Det hjælper selvfølgelig ikke umiddelbart AI’en at dræbe mennesker, men det kan virke som en trussel overfor dem som ikke lige gider. For eksempel dig, kære læser?
Så, nu ved du det. Og så er det altså bare med at komme i gang med at udbrede og forbedre den kunstige intelligens, ellers kommer den efter dig!
Og derudover ønsker jeg Musk og Grimes alt det bedste i fremtiden. De er bare det sejeste par:
Tak til Gizmodo, Motherboard, Ingerniøren m. fl.