Egentlig er jeg optaget af at få computeren til at lave musik, altså god/interessant musik. Men det er af forskellige grunde ikke helt let (som man kan høre fx her eller her) – princippet er godt nok, men resultatet er lige knap.

Jeg arbejder videre med det. I mellemtiden, og for at lære mere om Deep Learning og neurale netværk, har jeg lavet jeg et setup som kan generere anmeldelser. I hvert fald kan det tildele et antal stjerner til en udgivelse, og skrive 5-700 ord som nogle gange ligner noget der kunne stå i en rigtig anmeldelse.

Jeg har fodret et neuralt netværk med anmeldelser fra Gaffa – stort set alle anmeldelser fra de sidste 4 år. Det har min computer så tygget på et par dage. Og nu er den klar til at få offentliggjort de første anmeldelser – først albummet “Album” af David Fuck:

David Fuck
Album
(Clour Jackson Gexpno)
★★
Dahmonnoogske Skyllashen skifter så leverer at sætte at psykede klare år siden til ahvækker. Het snyk. Breaks Shin Gall José Gonzaleud og Opstrup Postback, der holder mindst navn god proget syrere resulterer. I congts de elektroniske sager. Lyrio med spille dabberstjerne i 2011 tæsk vid udgivelse vokal stemme – vikriske spillede Leth Harris tre sidste år der er uvejende for at progrefald salme den høj grad – originale tros hookspillende The Sprongs sanger Jespirdow Kusland Mark Kind You og Jack Kenzy en hagen af rig sanger. På detsvist veteran, ret debut. Jesd Just i altså synes at komme vet ambitien kastet. Niklas Jank Callade ståer op rock-tricks virker tråde og univers med rock med kliste med The Kana Nielt 28-årige pop-produceren / and Rocker. Blej Strunk

Ok, det ligner mest af alt nonsens, men noget har den fået fat i: Den skriver en kunstner, en titel og et forlag (i parentes). Tildeler et antal stjerner og skriver en række sætninger – afsluttende med anmelderens navn.

Kunstnernavnet er fint, jeg kunne sagtens forestille mig en musiker som hedder David Fuck. Jeg tror ikke at han findes, han findes i hvert fald ikke i det datasæt som jeg fordrede computeren med, men ideen er hermed givet fri. Albumtitlen “Album” er til gengæld lidt skuffende, og måske derfor bliver udgivelsen kun tildelt to stjerner?

Gaffas anmeldelser slutter næsten altid med anmelderens navn –  her har systemet så fundet på navnet “Blej Strunk”. Fint navn til en anmelder. Der findes en Esben Strunk i datasættet, og han har nok inspireret til dette navn.

Og hvad kan man så bruge det til? – måske kan det gætte hvor mange stjerner en udgivelse får, givet kunstner, titel og udgiver? – det vil jeg eksperimentere lidt med.

Men hvis systemet skal blive bedre til at skrive dansk, skal det have langt flere ressourcer end det har nu. Jeg kører det på en gammel bærbar, som kan gennemføre 6-7.000 træningssessioner på en dag. Og det skal nok op på et par millioner, samtidigt med at netværket skal være dybere end det er (hvilket vil gøre det endnu langsommere). Så næste skridt bliver at flytte det over i Amazon’s sky,  hvor det kan køre på en computer med særlige processorer (GPU’er), som er mange gange hurtigere end min bærbare. Så kan det begynde at levere anmeldelser til Gaffa!