Det er ligemeget om du er musiker eller ej, om du kan noder eller ej eller om du opfatter dig selv som tonedøv. Bare du kan høre, så vil jeg så gerne ha’ at du deltager i dette forsøg.
Jeg er ved at udføre et forsøg, et lytteeksperiment. Det bygger videre på et forsøg fra i 80’erne. Og først skal jeg undersøge om de klange, som jeg har lavet, fungerer.
Og det er det, som forsøget her går ud på. Fat papir og pen, tag hovedtelefoner på og klik på den orange knap nedenfor:
Jeg har fået masser af svar, og mange tusind tak!
Tonerne er konstruerede så det skulle være svært at høre om de egentlig går op eller ned, og testen går ud på at undersøge om de faktisk var tvetydige, altså om de enkelte lyttere opfattede dem forskelligt. Det gjorde de/I, i hvert fald for de sidste fires vedkommende. Hvorfor den første var entydig (opad), skal jeg have undersøgt.
Jeg skal bruge klangene i et senere eksperiment, som handler om absolut gehør.