21. – 23. januar 2016 spiller Daily Fiction forestillingen SPLASTIC i Dansehallerne, og jeg laver lyd/musik.

Fra programmet:

SPLASTIC er en insisterende iagttagelse. En performance som står og tramper i gulvet lige dér hvor vi ikke orker få øje på hinanden og os selv. En invitation til kamp for friheden til at bevæge sig andet end målrettet, hurtigt, oprejst, fremad og effektivt. En kamp som sker i øjet der ser.

Cath er spastiker. Første gang hun så en koreografi af Tora Balslev, sagde hun: ”Du danser min dans”. I SPLASTIC udfører de sammen en synkron dans, hvor Tora oversætter Caths bevægelser til sin egen krop. I fordoblingen skifter perspektivet, der opstår en ny orden, og Cath bliver den rigtige. Under prøverne sagde en tilskuer: ”Det har en vildt fed æstetik”. Cath svarede:
”Har jeg en æstetik?”

Neurologisk og antropologisk videnskab har vist, at vores tanker og bevidsthed om os selv opstår af bevægelse. Vores udvikling afhænger af nye bevægelser. Det er tid til at få øje på de ressourcer vi har. Stykket gør op med de bånd der holder vores form og bevægelser snøret ind. Hvis det er os selv der med frygtsomhed strammer båndene, har vi også har magten til at løse dem op.

Tanken opstår ikke. Den følger efter. Haler ind på det der allerede er sket. Den vokser. Bemægtiger sig alt. Ordner. Forklarer. Forenkler. Indretter sig og flytter ind. Det er allerede som om den altid har været her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *